torsdag den 10. juli 2008

Bispebjerg











En lørdag for snart to uger siden fik jeg en sms fra en bekendt om en af de efterhånden velkendte piratfester. Denne piratfest fandt sted i Nordvest. Jeg har aldrig tidligere formået at nå ud til nogle af disse sagnomspundne piratfester før de lukkede, enten af naturlige årsager eller med politiet som indsats. Så et par venner og jeg besluttede at nu skulle det være, nu skulle vi med egne øjne se hvad det gik ud på. To af vennerne ankom først, og efter et kort besøg i den nedlagte fabrik besluttede de at det ikke var noget for dem. Så vi var to tilbage i den planlagte firkløver. Vi kom ind i bygningen gennem en smadret glasdør, og synet der mødte os var bar lyde og sort luft. Vi måtte lyse os frem til festen, med det underlige aliengrønne lys der kommer fra mobiltelefoner i total mørke. I den enorme hal festen blev holdt i fulgte vi minimal teknoen der mildest talt hamrede og gav genlyd mod betonvæggene. Vi følte det som var vi under jorden, i en anden verden her ude i øde Nordvest. Fascineret begyndte vi at udforske de andre etager i denne betonfirkant af en bygning. Der var ikke et eneste objekt indtakt, alt var smadret, som var det ikke overladt til tilfældighed, systematisk ødelæggelse. Vi nåede op på taget hvor en del mennesker sad og nød stilheden og udsigten. Da jeg gik henover taget halvt for at udforske det, halvt for at finde et sted jeg kunne lade vandet i fred, blev jeg vidne til til en brand startet på etagen nedenunder. Panikken spredte sig og avisoverskrifterne stod i kø i mit hovede: "21 unge omkommet, fanget i brand på tag", "Brand blev overset af ecstacypåvirkede unge", "Stort fremmøde til støttekoncert for de omkomne i Bispebjerg", "Talsmand for GALOP fortryder manglende brandsikkehed", osv..
Aldrig har jeg set så mange mennesker kommer så hurtigt ned af en hønsestige.
Om ikke andet, branden blev slukket og vi kunne alle gå ned og indånde den friske grafittilugt foran DJpulten.
Min veninde Dorothea og jeg var fast besluttet på at udnytte stedets lys og lydmuligheder meget snart og her er hvad der kom ud af det.

Soundart af Dorothea følger når færdigmikset.

8 kommentarer:

christian sagde ...

Hmm

Viktoria Wendel Skousen sagde ...

Hmm Hmm

Jeppe sagde ...

Jeg kan godt lide billederne. Hvem har taget dem?

Jeppe sagde ...

Hvem er Christian?

Viktoria Wendel Skousen sagde ...

Tak. Dem har jeg taget:)
Christian er en svensker jeg kender..

Jeppe sagde ...

Han er en mand af faa ord. Eller skulle man sige lyde.

Viktoria Wendel Skousen sagde ...

Jeg tænkte præcis det samme Jeppe, jeg er klart fortaler for ordene frem for lydordene!:)

Jeppe sagde ...

er soundarten snart klar? vi venter i spænding