Er der nogen, der ved om Rimbauds Illuminationer er ment ironisk? Jeg har lige læst den; det var skønt som han vrængede og blev forført af sprog i en og samme bevægelse. Særligt sådan noget som: "Virkeligheden er for tornet for min stolte karakter" og "For de gik i sig selv - o! juvelerne, gravet ned, og de åbne blomster! - der er dødtrist!" syntes jeg var sjovt.
Jeg ved ikke noget om Rimbaud, er det hele ment i ramme alvor? Den er trods alt fra 1886.
3 kommentarer:
Få fingrene i En Årstid i Helvede fra Roskilde Bogcafe, den er fantastisk, hæsblæsende, og med et godt og forrygende efterord af Erik Skyum-Nielsen. Passager som: "Nu er jeg forbandet, jeg hader fædrelandet. Det bedste er at sove, døddrukken, på stranden." og "Jeg har alle talenter! - Ingen er her og dog er der nogle: jeg vil ikke splitte min skat. - Ønsker I negersange, huri - danse? Vil man have jeg skal forsvinde, at jeg skal dykke for at søge ringen? Vil man? Jeg vil lave guld, lægemidler."
En Årstid i Helvede (Une Saison en Enfer) er den eneste bog Rimbaud selv har ladet trykke, i den måned han fyldte nitten, oktober 1873; samlingen kom i 500 eksemplarer, men Rimbaud kunne ikke betale for oplaget og først i 1901 fandt en Belgisk professor en kasse med skrifterne i. Paul Verlaine (fransk symbolist, digter, som Rimbaud havde et heftigt (erotisk) forhold til (der endte med at Verlaine affyrede to skud mod Rimbaud som så flygtede)) havde fået tilsendt et eksemplar, ellers var der ingen der kendte til det (selvfølgelig hans familie, hvor han havde siddet og skrevet på det sommeren over). I virkeligheden er det som Rimbaud er mest kendt for, udover sine biografiske udskejelser, Seerbrevene (der findes som et oversat uddrag i Banana Split nr. 22 (s. 25-37)) hvor den berømte sætning, der senere danner grundholdning for opfattelsen af digter-jeg'et og meget andet i den modernistiske poesi: "Je est un autre" (sætningen er uoversættelig til dansk, men peger på jeg'et som objekt, én anden, noget andet), findes. Illuminationer er garanteret ment i dyb alvor, som så meget andet fra den tid.
Tak for god information. Synes dog mest den var spændende pga. den ironi, som altså ikke er tilsigtet. Helt ærligt, man kan jo ikke tage "Jeg har alle talenter!" seriøst, heller ikke i 1873, det synes jeg altså ikke. Også selvom 19-årig prætentiøs potens kan have sin charme. Ak ja, man læser vel som man vil. Kender godt til citatet, det er spændende...
Rimbaud legede (jo!) med digterrollen, med temperamenter, så derfor tror jeg, det er tilsigtet fra Rimbauds side, at man skal læse fx hans fantastiske "Jeg har alle talenter!" som – på ingen måde ironisk, da han i så fald ville mene noget andet, ofte mener man det modsatte, når man ironiserer – men i hvert fald humoristisk, evt. vrængende, men altså samtidig med en dyb alvor, en højtsyngende overlegenhed (for Rimbaud var udmærket klar over, at han havde en revolutionær poesi – eller en poetisk revolution – i gang). God læsning, Olga. Rimbaud er en af mine gamle – ok, læste ham første gang for 3 et halvt år siden, men alligevel: – helte. KH
Send en kommentar