Machwerket og The Piccadilly Exhibition Company # 1 præsenterer Verdens Mindste Verdensudstilling. I autentiske museumsmontre fra Antikmuseet sætter udstillingen fokus på tingene og deres altid medfølgende og muterende kulturhistoriske betydning. Tingenes magt forstærkes, når de indgår i samlinger og disse lever deres eget sociale liv som betroede kulturbærende institutioner. Vi er i tingenes vold og må tage dem alvorligt. Om det så er er simple henkastede cigaretskodder, en forkromet antik skrivemaskine eller et udechifrerbart eksotisk objekt fra en fremmed kultur.
Publikationen, The Piccadilly Line #1, som jeg endnu kun har skimtet, har efter min smag en pirrende indholdsfortegnelse bl.a. med en artikel om Geologisk Museum af Pablo Henrik Llambias. Ellers er der tekst af forskellige forskere, kunstnere og forfattere. Publikationen er udgivet på Forlaget *[Asterisk].
Verdens Mindste Verdensudstilling har fernisering d. 5/6 kl. 16.00 i Machwerket, Verstergade 62, 8000 Århus C. De udstillende er Søren Assenholt, Jan Bäcklund, Christian Danielewitz, Lasse Krog Møller og Anu Ramdas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar