
"D'Alberts tanker var så bedrøvelige, som en ung mands tanker kan være en høsteftermiddag ved femtiden i skumringen, medens han lytter til en ret skarp blæsts susen og ser på skelettet af en parykløs skov. (... her følger en passage hvor han på højst overfladisk manér overvejer at begå selvmord ...) Han drev sin fortvivlelse så vidt, at han ville forny forholdet til kvinder, som han fandt ganske utålelige (...) Til sidst bestemte han sig til noget langt frygteligere, at skrive et brev til.
"Caféen er under konstruktion i bogstaveligste forstand. Den er et socialt, politisk og kulturelt alternativ til den gængse cafékultur. Den er et politisk sted som tager aktivt stilling til samfundet - vi vil skabe en kultur, der gør op med forbrugssamfundets præstationskultur og ensretning (...) Alle aktivister arbejder frivilligt og en stor del af overskuddet i cafeen går til politiske projekter."