Even dwarfs started out small

# 45.1 på vej hjem med tog
til dig med friske frugter
to til hver er nok

# 45.2 på vej hjem med tog
til dig med friske frugter
fem er rigeligt



Jeg købte den her bog til akademiets Rundang.
Det er en digtsamling med titlen på vej til kina - advokadoen ligger i handskerummet.
Bogens forfatter Kasper Hesselbjerg fortæller i forordet, at digtene er blevet genereret under en "ti dages udrenselseskur udelukkende bestående af ris og grøn the". Jeg synes det tillægger bogen en uigennemskuelige, mystisk, jeg er lige ved at sige: religiøs, værdi - religion som transcendalt/ulogisk (hvad man nu vælger) værdisæt.
Ellers forstår jeg ikke helt afsnittet, der taler om "transperante og ikke-transperante objektidiomer", - måske kræver det en mere indgående forklaring fra Kasper.
Men bortset fra det teoretiske forord er haiku-digtene om advokadoer, kiwifrugter og fotokopi rigtig fine, og slet ikke snørklede. Jeg kan forstille mig, at der i forlængelse af den asiatiske inspiration også er blevet trukket på noget zen-buddhistisk. Der i hvert fald en fin stemme i digtene, der, grænsende til det supernaive, indholder et enkelt verdenssyn, som på en gang er uendeligt logisk og morsomt vrængende.
Og så er bogen jo udgivet på det nye mikroforlag emancipa(t/ss)ionsfrugten. Det forlag skal man helt sikkert holdt øje med, det har jeg i hvert fald tænkt mig.

Der var i det hele taget rigtig meget sprog i den udstilling. Overalt var der oplæsning på film og til dukketeater, lydoptagelser og projekteringer af skriftforløb, - det var meget spændende at se, hvordan de kunststuderende gik ind i sproget. De er helt sikkert mindre formelt opmærksomme. Nogen gange irriterede det mig, og andre gange var det befriende. Fokus var på indhold, og kunstnerne afslørede helt vildt meget om dem selv gennem teksterne, ubevidst eller ej, så kunne jeg godt lide den ukontrollerede tilgang til sproget som formidlende medie og ikke som hovedsag. Jeg kunne særlig godt lide sætningen: "Even dwarfs started out small."