I svundne tider

Intet er som det var.
Vi går ikke på værtshus
for at fryde vores hjerter.

Intet er, nej, intet er som det var.

Vi raver ikke fulde om på vejene.
Om morgenen, når vi står op
får vi ikke kys af smukke kvinder.

Intet er som det var.

Langt borte står hestene.
Og længere væk flygter vejene.

På ryggen slæber vi børn.
Vi spænder os for vognen.

Vores hestes sko i græssets dug
glimter ikke mere.
Vi plukker ikke, i vild galop,
blå blommer.

Lad os ikke dø, Gud.
Giv os rødvin.


(God bog: Ciganska poezija - Sigøjner-poesi, dansk gendigtning ved Narcisa Vucina, 1995)