onsdag den 24. december 2008
søndag den 21. december 2008
Pompeii
One of very many interesting points made by Jan Zalasiewicz in his new book The Earth After Us is that rising sea levels in an era of global climate change might actually – ironically – increase humanity's long-term chances of urban fossilization.
"If we and our children are very unlucky over the next few decades," he writes, "and the waters rise swiftly, then many of our cities may be as well preserved as Pompeii, as though in aspic."
After all, he adds, "if the sea rises quickly enough, and there is not time for the waves to do their work, landscapes may be drowned entire. Only a few meters beneath sea level, and what was the land now lies below the destructive surf zone. A hundred meters below sea level, and even the most violent storm waves can scarcely be felt. So, let the sea flood in, with its level jumping by meters over centuries or decades – or perhaps even years – and there simply will not be time for this wave energy to erode the landscape."
Then, once everything's underwater, the silting will begin. The planet's submerged coastal and river-delta cities will thus be "covered with sand and mud," entombed within the very landscapes upon which they once rested.
This would immediately put these regions beyond the reach of erosion – except perhaps for a little localized scouring by strong tidal currents – and into the kingdom of sedimentation. Our drowned cities and farms, highways and farms, would begin to be covered with sand, silt, and mud, and take the first steps towards becoming geology. The process of fossilization will begin.
And then, like some gigantic ribcage from a species no one will fully comprehend, bits of New Orleans and Amsterdam and Hanoi will be unearthed amidst the mudstones of a future geography.
So might rapid climate change mean not the complete erasure of humanity's material traces but, with fantastic irony, civilization's geologically long-term preservation?
fra BLDGBLOG
"If we and our children are very unlucky over the next few decades," he writes, "and the waters rise swiftly, then many of our cities may be as well preserved as Pompeii, as though in aspic."
After all, he adds, "if the sea rises quickly enough, and there is not time for the waves to do their work, landscapes may be drowned entire. Only a few meters beneath sea level, and what was the land now lies below the destructive surf zone. A hundred meters below sea level, and even the most violent storm waves can scarcely be felt. So, let the sea flood in, with its level jumping by meters over centuries or decades – or perhaps even years – and there simply will not be time for this wave energy to erode the landscape."
Then, once everything's underwater, the silting will begin. The planet's submerged coastal and river-delta cities will thus be "covered with sand and mud," entombed within the very landscapes upon which they once rested.
This would immediately put these regions beyond the reach of erosion – except perhaps for a little localized scouring by strong tidal currents – and into the kingdom of sedimentation. Our drowned cities and farms, highways and farms, would begin to be covered with sand, silt, and mud, and take the first steps towards becoming geology. The process of fossilization will begin.
And then, like some gigantic ribcage from a species no one will fully comprehend, bits of New Orleans and Amsterdam and Hanoi will be unearthed amidst the mudstones of a future geography.
So might rapid climate change mean not the complete erasure of humanity's material traces but, with fantastic irony, civilization's geologically long-term preservation?
fra BLDGBLOG
Etiketter:
erosion,
fossilation (hvis det altså er et ord),
havet,
menneskeheden,
New Orleans,
pompeii
Jeg elsker dig. Jeg elsker dig! - På 100 sprog. Du skal selv bladre op og ned i teksten. Bladre frem til det nummer der skal ringes op til og tryk på den grønne knap. Hvis den derimod er aktiv, kommer der en skærm frem med en stor rød knap og en stor grøn knap, som man naturligvis trykker på. Disse udvendige knapper er måske ikke så store. Onde tunger vil måske påstå at der ikke er anden forskel end tastaturlayoutet og farven. Jeg vil aldrig kunne påstå at jeg ikke er færing, Men du lyder som en utilpasset færing wannabe type. Måske dine færøske brødre og søstre og synes du er en tumpe? Lad også hans hustru eller hustruer, hans børn, hans fader og moder, hans brødre og søstre og hele hans æt komme til ham, og giv også dem alt. Det øjeblik er Guds nærvær, selve Guds liv, Guds åndepust der går igennem menneskets ånde. Mennesket ånder ud og ånder ind, og så længe et menneske kan trække vejret, lever det. Mennesker med åndenød bruger ofte deres mellemgulv og nederste muskler på bryst-. kassen til at trække vejret. Når vi står eller sidder, trækkes vejret korrekt ind ved at: Gøre brystkassen bredere. Tryk håndfladerne mod siden af brystkassen. I sengen kan du trække benene op mod brystkassen. Træk det strakte ben op mod loftet - så du mærker et stræk på baglåret. Pres næsen lige op mod loftet. Strækket mærkes i lænden. Træk knæene op mod næsen. Pres hånden nedad og træk bagud med modsatte hånd. Drej hånden indad (så tommelfingeren peger bagud) og før armen bagud og nedad. Pres hoften frem og træk knæet lige bagud. Undgå at svaje i lænden (hæl i gulvet og fødderne lige frem). Hold stillingen i 30 sek. Hold stillingen i 20 sekunder. Udfør. øvelsen 1 gang i timen. Genoptræningen foregår i fysioterapien på Rigshospitalet én om ugen i 5 uger og varer 1-1½ time pr. gang. 5 undervisningsgange á 1½ time efterfulgt af 5 opfølgninger af 1 time med .... Motion for børnene én gang /uge i 1-1½ time. - hver 2. gang i svømmehal. Der er afsat 1 time til mødet, som afholdes med udgangspunkt i fællesjournalen. Det forventes at der afholdes 3-4 møder den første mandag i hver måned. JFr meddelte, at strategiudvalget havde holdt sit første møde mhp kategorisering af ansøgningerne. Der sammensættes en evalueringsgruppe til at korrigere systemet. Sammensætningen vil ske relativt tidligt i forbindelse med undervisningsforløbet , ... når systemet overgår til drift, Dette vil blive gjort, når opgørelsesmetoderne er fastlagte, Der er endnu ikke fastlagt succeskriterier for brug. Vi kan ifølge ovenstående altså ikke bruge den ... i den innovative proces tidlige faser, bl.a. fordi målene ikke er fastlagte endnu. Der er minimum et par stykker af mine medarbejdere, der har brug for mere fokus på det (den præinventive fase) for at være motiverede medarbejdere. Der kan imidlertid være andre forhold og elementer, der kan motivere den enkelte medar-. bejder. Det kan være metoder, der er knyttet til arbejdsformer, Teorier og metoder knyttet til den humane ernæring, Ernæring og sundhed. Under uddannelsen i ernæring og sundhed lærer du om ernæringsrigtig kost og den betydning kosten har for både raske og syge mennesker. Det er bevist at ernæringsrigtig og til-. strækkelig kost hver dag er af betydning for. hurtig helbredelse efter en sygdom. Sørg for at få en halv times motion hver dag. Og sørg for at få sovet ordentligt, så du er udhvilet. så du vågner udhvilet. Anbring sengen, så du har. en væg bag ryggen. Sov ikke i retning mod døren. Indstil det tidspunkt, hvor du vil vågne, og hvor lang tid solopgangen skal vare . Så vil uret simulere en solopgang, så du kan vågne frisk og udhvilet. På den måde er de friske og. udhvilede, når de vågner,” fortæller Anna. Vi plejer at sige, at det ikke skal være en eller andens forældre, man tænker på, før man skal sove, og igen om morgenen, når man vågner. Man tager hjem til konen efter vagt, så sover hun måske, og så står man op igen næste morgen. Manden står ved siden af, påklædt og klar til at tage hjem.
lørdag den 20. december 2008
onsdag den 17. december 2008
tirsdag den 16. december 2008
mandag den 15. december 2008
What Legacy Will Humans Leave in the Rocks?
Zalasiewicz's book offers a fascinating and sustained look at what will happen to the material artifacts of human civilization 100 million years from now, when cities like Manhattan are mere trace fossils in flooded submarinescapes, Amsterdam is an indecipherably fragmentary presence in the lithified mudflats of a new, future continent, and cities like Los Angeles and Zurich have been eroded away entirely by a hundred million years of rockslides and weather.
To quote an early chapter from Zalasiewicz's book at great length:
The surface of the Earth is no place to preserve deep history. This is in spite of – and in large part because of – the many events that have taken place on it. The surface of the future Earth, one hundred million years now, will not have preserved evidence of contemporary human activity. One can be quite categorical about this. Whatever arrangement of oceans and continents, or whatever state of cool or warmth will exist then, the Earth's surface will have been wiped clean of human traces.
(...)
Thus, one hundred million years from now, nothing will be left of our contemporary human empire at the Earth's surface. Our planet is too active, its surface too energetic, too abrasive, too corrosive, to allow even (say) the Egyptian Pyramids to exist for even a hundredth of that time. Leave a building carved out of solid diamond – were it even to be as big as the Ritz – exposed to the elements for that long and it would be worn away quite inexorably.
(...)
So there will be no corroded cities amid the jungle that will, then, cover most of the land surface, no skyscraper remains akin to some future Angkor Wat for future archaeologists to pore over. Structures such as those might survive at the surface for thousands of years, but not for many millions.
How to Start Your Own Country
Førsteårsudstilling på Kunstakademiet
Et andet sted sker der noget andet
Drama in the Heart of the Tarantula: Enormous stars in the Tarantula Nebula, one of the largest massive star-forming regions close to the Milky Way, are producing intense radiation and searing winds of multimillion-degree gas that carve out gigantic bubbles in the surrounding cooler gas and dust. Other massive stars in the nebula have raced through their evolution and exploded catastrophically as supernovae, expanding these bubbles into x-ray-brightened superbubbles.
lørdag den 13. december 2008
onsdag den 10. december 2008
SNAPPHANAR
Ordet snaphane kommer fra tysk, hvor det betegner en røver - sådan en der holder til i skoven og røver rige damer. Men under skånskekrigen 1675-1679 var snaphanerne et slags frikorps af skånske bønder, som kæmpede mod svenskerne. De skjulte sig i skovene og brugte bøsser og armbryste og var 1600-tals guerillaer.
Når de svenske soldater fangede snaphaner, dræbte de dem på stedet - eller hakkede en pløk gennem snaphanens rygrad, så døde han efter ca en uge....
Det er kl. 23.50 på DR1 i aften!
torsdag den 4. december 2008
tirsdag den 2. december 2008
La Llorona
Se formularon diversas teorías sobre la fantasmagórica desconocida, a la que el pueblo, por su perpetua aflicción, comenzó a llamar la Llorona. Se decía que era una mujer indígena, enamorada de un caballero español o criollo, con quien tuvo tres niños. Sin embargo, él no formalizó su relación: se limitaba a visitarla y evitaba casarse con ella. Tiempo después, el hombre se casó con una mujer española, pues tal enlace le resultaba más conveniente. Al enterarse, la Llorona enloqueció de dolor y ahogó a sus tres hijos en el río. Después, al ver lo que había hecho, se suicidó. Desde entonces, su fantasma pena y se la oye gritar "¡Ay, mis hijos!" (o bien, emitir un gemido mudo). Suele hallársela en el río, recorriendo el lugar donde murieron sus hijos y ella se quitó la vida.
La Llorona er en kendt myte opstået i Mexico der har bredt sig til en store dele af Latinamerika. I følge myten forelsker en indiansk kvinde sig i en spansk soldat, eller en creoler, som hun får tre børn med. Imidlertid er de ikke gift. Og noget tid senere gifter manden sig med en spansk kvinde. La Llorona rammes af stor sorg og smerte. I desperation smider hun sine tre børn i floden og begår senere selvmord. Nogle gange kan man høre hende råbe på sine børn søgende efter deres lig.
Jeg har også hørt noget med at man som mand skulle kunne møde hende i Mexico Citys gader, og hvis det sker tager hun al kraft ud af en, så man nærmest bliver levende død.
La Llorona er en kendt myte opstået i Mexico der har bredt sig til en store dele af Latinamerika. I følge myten forelsker en indiansk kvinde sig i en spansk soldat, eller en creoler, som hun får tre børn med. Imidlertid er de ikke gift. Og noget tid senere gifter manden sig med en spansk kvinde. La Llorona rammes af stor sorg og smerte. I desperation smider hun sine tre børn i floden og begår senere selvmord. Nogle gange kan man høre hende råbe på sine børn søgende efter deres lig.
Jeg har også hørt noget med at man som mand skulle kunne møde hende i Mexico Citys gader, og hvis det sker tager hun al kraft ud af en, så man nærmest bliver levende død.
Etiketter:
La Llorona,
Latinamerika,
Lila Downs,
Mexico,
Myter
mandag den 1. december 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)