Generationstanke

Det glitrede blad Cover har bedt mig om at skrive et essay... om "min generation". Det er en ret umulig opgave, specielt eftersom man plejer at sige, at en generation skabes fra 25-35 årsalderen - det tidspunkt hvor man normalt formerer sig - og jeg kun er 22 samt barnløs. Jeg har tænkt på noget med opvækst i overflod og et meget abstrakt forhold til sin kassekredit, altså ingen fornemmelse af et dyb under sig, man kan sluges af. Til gengæld en følelse af vægtløshed, rastløshed og facebookstatus. Jeg har også tænkt, at der er utroligt mange der har Cheap Monday jeans. Jeg ved ikke, om det har nogen betydning. Børn født i 80'erne (ca. 1979-1990) er danmarkshistoriens mindste årgang. Vi er 60.000 i alt, det er derfor, det virker som om, at alle kender alle, for det gør vi. Til sammenligning udgør pensionister eller pensionsmodne samfundsborgere 60% af befolkningen. (En evt forklaring på DFs fremgang?) Tallene har jeg fra Dansk Statistiks hjemmeside. I USA kalder de omtalte generationen for Generation Y, selvom der er ret stor uenighed om hvorvidt det gælder generationen fra 70'erne til midten af 80'erne eller det næste kuld. Jeg synes det er et ret åndssvagt navn, jeg ved i det hele taget ikke hvordan jeg har det med generationstanken. Specielt inden for litteraturen og kunst som sådan, men det er måske en anden snak. Hvad synes I? Generation hvad?

Er der nogen, der ved om Rimbauds Illuminationer er ment ironisk? Jeg har lige læst den; det var skønt som han vrængede og blev forført af sprog i en og samme bevægelse. Særligt sådan noget som:
"Virkeligheden er for tornet for min stolte karakter" og "For de gik i sig selv - o! juvelerne, gravet ned, og de åbne blomster! - der er dødtrist!" syntes jeg var sjovt.
Jeg ved ikke noget om Rimbaud, er det hele ment i ramme alvor? Den er trods alt fra 1886.

Jeg spørger bare