"Huse, haller. Langsomt bliver de natur. Nogen har bygget denne væg; den bliver vejrside. En hal i solen og solen opvarmer hallen. Huset står i en have. Denne hal har allerede stået sådan længe. Siden denne hal blev bygget, har der været vindstille på denne side. Hvilke fugle lokker huset til sig? Denne eng fuld af haller og huse bliver ikke længere mejet. I disse huse og haller vender verden tilbage til den oprindelige tilstand, til den store skov i Europa og til en tykning, der ikke længere kan gengives på noget landkort, brombærkrat, gærder, parkeringspladser, rækkehuse, jordbær, fuglereder, asken fra ildsteder: Hvilken slags træ er det, hvilken slags hal? Hvordan krydser vi denne gade, denne flod? En lyd, hvorfra? Pas på! Hold balancen! Træk hovedet ind! Du river din jakke i stykker! Burrer på dit ærme, kalkfarve. Sne, snefarvede vaskemaskiner på skrothandlerens plads. Kan du se de små årer i dette blomsterblad, kan du se ståltrådende mellem det udstrøede skrot, buk dig, se nærmere efter, og en sur lugt som af pærer. Denne skrotplads lugter som en pære. Og nogle dage senere i husets frugtkælder stiller du dig selv spørgsmålet: Hvad er det denne lugt af pærer minder mig om?"

- fra "Blomster" af Peter Waterhouse, oversat af Martin Larsen