Odense Kunsthal

Vil lige reklamere lidt for Fyns kunstakademis 1. årsstuderendes' initiativ (puha det var langt)

enorme geoglyffer

Meget desværre er jeg ude af byen mens ovenstående vidunderlige løber af stablen. I burde virkelig komme og kigge. Kh Olga

Subway systems of the world, presented on the same scale

blanket til UDMELDELSE AF SAMFUNDET

Foto

Jeg har lige siddet og stenet http://iheartphotograph.blogspot.com som er min yndlingsfotoblog.

Her er noget af det jeg fandt:



Hende her er vidst nok fra Island og hedder Sarah Gerats. Se mere



Bose Pacia. Se mere



Gregor Graf. Han fjerner alle skilte og reklamer så det ser helt surrealistisk ud. Se mere



Amelia Bauer. Se mere



Det her er en lille side med kvinder der dykker. Se mere

Ps. Jeg kom til at lave billederne store så man skal trykke på dem for at se dem ordentligt.

Pps. Hende her er også rigtig sej

det man kalder smukt, er kun udtryk for noget

manglen ved de fleste banaliteter er den, at de ikke er banale nok.
Man var som forhekset af dette lille instrument
Det virker altid tragisk at se folk slide for at save den gren over, som de selv sidder på.
Der kan ikke være tale om en udvælgelse i nogen retning, men om at trænge ind i hele den kosmiske lov af rytmer, kræfter og
stof, som er den reelle verden
Det man kalder smukt, er kun udtryk for noget.
Stil er udtryk for et borgerligt indhold, dets nuancer kaldes smag.
Opgøret med idealismen som livsanskuelse er almen
En ny oplevelse skaber en ny form.
Ingen kan trække sin personlighed tilbage herfra.
Tilskueren eksisterer ikke og kan ikke eksistere i vore dage.

My favorite Finnish artists

Janne Lehtinen er en anden fotograf uddannet på Helsinki School of Arts. Lehtinens far var en kendt pilot, hans søn har tydeligvis også valgt at trodse tyngdekraften, dog på en mere humoristisk måde.

My favorite Finnish artists

Det finske kunstakademi er kendt for nærmest at spytte dygtige fotografer ud hvert år, og inden for især landskabsfotografi taler man om den finske skole som et fænomen. En af mine favoritfotografer er Nanna Hänninen der bruger sit kamera til at tegne med, ved at bevæge sig om natten ved kysten såvel som på landet med åbent kamera.

(1) Main Road E 75 in Lapland
(2) New Grafitti # 2 (Churchyard)
(3) Jyväskylä Skyline #1 (laughing)
(4) Townhall of Kuopio (breathing)

kunstdemo

alle folkens i københavn
tag til dette
kærlighed

What happens in Helsinki?

"The beloved giant Helsinki Biennale has been homeless for a long time. After the last exhibition at Myymälä2 gallery in 2006 this two years old giant has been forced to spend his nights on streets, in night shelters, staircases, and even on hard discs.

"It was extremely hard to find the meaning of life from white galleries and from artist's endless self reflections at the same time as I myself was forced to fight for my own existence. I have learned to sleep in a sitting position and talk about the state of modern art and Finnish design with dim eyes and bleeding teeth.

Sky high rents forced me to hit the road. I rambled a long time. I was forced to go outside Helsinki, and after all past Finland's borders. During my migration I met a lot of friendly people from different countries. From countries that I didn't even know existed. Even though we didn't always have a common language I got really close to many of these lovely people and we became friends. These people taught me a lot about life.

During my stay in Superkasistan I got a fax from Design Museum, Helsinki. They said that at the end of the year 2008 I can live at their place. For free! I thought that sounded great. I accepted their offer and invited all these friendly nations I met to my own World Fair. Not just to show my gratitude but to get crazy diamonds and trill ass nomads up to Helsinki.

I can proudly tell you that Helsinki Biennale 2008 will be über gigantic and blasting! It will change everyting. The world is not round anymore. It's flat, colorful and outspread. You will see it at my place in the underground of Design Museum. Welcome!"

Kære venner
Jeg tager toget fredag d. 24/10 fra Hovedbanen, kom kom, kom med om i vil!

Park(ing)

Det her er en meget sej kunstnergruppe fra San Francisco der hvert aar fodrer parkometrene og laver smaa parker rundt omkring i byen. Chelsea som jeg bor hos lige for tiden viste mig den da jeg viste hende Parfymes hjemmeside.
Sidste aar spredte parkprojektet sig til 50 byer over hele verden.
De laver ogsaa andre spaendende ting som man kan se paa deres hjemmeside http://www.rebargroup.org/.

Even dwarfs started out small

# 45.1 på vej hjem med tog
til dig med friske frugter
to til hver er nok

# 45.2 på vej hjem med tog
til dig med friske frugter
fem er rigeligt



Jeg købte den her bog til akademiets Rundang.
Det er en digtsamling med titlen på vej til kina - advokadoen ligger i handskerummet.
Bogens forfatter Kasper Hesselbjerg fortæller i forordet, at digtene er blevet genereret under en "ti dages udrenselseskur udelukkende bestående af ris og grøn the". Jeg synes det tillægger bogen en uigennemskuelige, mystisk, jeg er lige ved at sige: religiøs, værdi - religion som transcendalt/ulogisk (hvad man nu vælger) værdisæt.
Ellers forstår jeg ikke helt afsnittet, der taler om "transperante og ikke-transperante objektidiomer", - måske kræver det en mere indgående forklaring fra Kasper.
Men bortset fra det teoretiske forord er haiku-digtene om advokadoer, kiwifrugter og fotokopi rigtig fine, og slet ikke snørklede. Jeg kan forstille mig, at der i forlængelse af den asiatiske inspiration også er blevet trukket på noget zen-buddhistisk. Der i hvert fald en fin stemme i digtene, der, grænsende til det supernaive, indholder et enkelt verdenssyn, som på en gang er uendeligt logisk og morsomt vrængende.
Og så er bogen jo udgivet på det nye mikroforlag emancipa(t/ss)ionsfrugten. Det forlag skal man helt sikkert holdt øje med, det har jeg i hvert fald tænkt mig.

Der var i det hele taget rigtig meget sprog i den udstilling. Overalt var der oplæsning på film og til dukketeater, lydoptagelser og projekteringer af skriftforløb, - det var meget spændende at se, hvordan de kunststuderende gik ind i sproget. De er helt sikkert mindre formelt opmærksomme. Nogen gange irriterede det mig, og andre gange var det befriende. Fokus var på indhold, og kunstnerne afslørede helt vildt meget om dem selv gennem teksterne, ubevidst eller ej, så kunne jeg godt lide den ukontrollerede tilgang til sproget som formidlende medie og ikke som hovedsag. Jeg kunne særlig godt lide sætningen: "Even dwarfs started out small."

Måske bliver vi nød til at have flere blogs end én? Cuz' I'm seeing a lot of inspirational shit around right now, and also I miss Distortion, even though I didn't really sleep for 6 days, we did go out every night to dance and speak bad English with Berliners, drinking sugary organic mojitos and cheap beers and just generally skate around from place to place depending on whoever you ran into. Her er en orm i et boligkompleks. Det er eksempel på fremtidsarkitektur. Det kommer der en udstilling om på Louisiana snart, den fokuserer på museet som arkitektonisk institution. Kunsthaus Graz am Landesmuseum Joanneum, Graz, Østrig, 2000-2003 Spacelab, Peter Cook / Colin Fournier. (Jeg bliver aldrig færdig med mit rigtige arbejde).

PS. Husk at komme til Rundgang!

"Some essential relationship between technology, poetry and desire."

I mean, in the current climate in the UK, publishing is a very, very conservative field. Editorial decisions are taken by marketing boards. There isn’t really much room for something that isn’t middle-of-the-road. On the other hand, in the art world—you can’t help noticing if you mix, as I do, with one foot or one toe in the publishing world and nine toes in the art world—it’s the artists who are extremely literate. In the current climate, art has become the place where literary ideas are received, debated, and creatively transformed. You mentioned Robbe-Grillet—I know several artists that are doing works based on his novels. Most artists I know have read Beckett, have read Burroughs, have read Faulkner. For example, one of the real structural understandings of great literature, from Greek tragedy to Beckett and Faulkner, is that it’s an event. It’s not something that you can contain and narrate, but it’s like this seismic set of ripples that goes on through time, backward and forward. Contemporary novelists don’t really understand that, but contemporary artists do.

- Tom McCarthy

Læs hele interviewet på den gode side The Believer.

Lidt om bøger

En af de gode ting ved at arbejde på et blad er anmeldereksemplarer. Jeg har lige modtaget Siri Hustvedts nye bog: En amerikaners lidelser og Daniel Kehlmann's Jeg og Kaminiski. Jeg får måske ikke lov til at beholde Hustvedt for mig selv, hun er i høj kurs herinde, men læse dem kan jeg i hvert fald.













Derudover har jeg købt to bøger på amazon. Den ene er Double Game af Sophie Calle. Det er en fantastisk bog, og så var den overraskende billig på nettet. Oven i hatten købte jeg også Miranda July's No One Belongs Here More Than You for en 50'er. Jeg kan bedst beskrive mine følelser for Miranda July som et highschool crush. Det er bl.a. hende der står bag filmen "Me, you and everyone we know", internetprojektet Learning to love you more og så er hjemmesiden for den bog jeg har købt rigtig sej.

The Icelandic Love Corporation

De her tre kvinder inspirerer mig like ... crazy!
Ud over at stå bag kostumet på Björks Volta-cover, har de medvirket i The Tent Show og udstillingen The Believers (i Massachuttes sletter, hvor de der skelet/drage-dyr, der bevægede sig af sig selv, også var med, dem Tuk havde en video med). Fuck, jeg synes bare de er så megaseje! Be sure to visit: Her og her

Jeff Jordan

Jeff Jordan er en kunstner, der hovedsageligt maler surrealistiske malerier, og bruger farverne på en måde, som får billedet til at se enormt levende og virkeligt ud, selvom det han maler er dybt urealistisk. Jeg fandt ham fordi han har lavet artwork til de to seneste The Mars Volta album og billedet (Big Mutant) her over er cover artworket til Amputechture. Albummets temaer inkluderer blandt andet religion, kvindeundertrykkelse og ekstrem gudfrygtighed.

Big Mutant er i virkeligheden en surrealistisk parafrase af et kendt fotografi med en gruppe Mexicanere der bærer et stort atommissil:



Den ærketypiske guddommelige maskuline skiggelse findes i Indra/Zeus/Thor eller hvad man nu vil kalde ham der kaster med lynkiler. Lynkilerne bliver brugt til at kontrollere folket gennem magt, og er ligesom atommissilet også er symbol på magt, et fallossymbol.

Jeff Jordan har fra fotografiet til Big Mutant erstattet det størst tænkelige symbol for maskulin magt, atommissilet, med hvad der ved første øjekast ligner en stor mutant... Men hvis man går i kontrast til maskulin guddommelighed og kigger på det feminine, finder vi det ældste kendte kunstværk fra omkring 25.000 år f.kr, Venus fra Willendorf:

Med sine runde former, store mave og bryster og næsten æggeagtige form repræsenterer denne kvindelige gudeskiggelse fertilitet, velstand og gennem disse, i sidste ende magt af den gamle skole. Hvis vi så kigger på Jeff Jordans maleri er der en slående lighed mellem Venus fra Willendorf og Big Mutant. Amputerede lem, skjult ansigt, runde former og en lerrødlig hudfarve.

Jeff Jordan har dermed lagt det ultimative symbol på kvindelig guddommelighed i hænderne på de samme mennesker der før bar symbolet på mandlig magt. Men i kontrast til fotografiet, er det som om disse samme mennesker, der før fremviste deres genstand, nu prøver at gemme det under tæppet og skaffe det af vejen. Skyggen af Big Mutant tager stadig form som et missil, og alt i alt bliver Jeff Jordans maleri en udpensling af de undertoner som det oprindelige fotografi havde i sig.

Mange af Jeff Jordans malerier er parafraser af fotografier og malerier, så prøv og klik ind på hans hjemmeside og se om der er noget genkendeligt, også hvis man ikke går efter den dybere mening, så laver han bare virkelig fede billeder.

Wolfgang Plöger googler

den her går så lidt ud til jeppe.
hej jeppe i mexico.
det er sejt med strømperne.
her kommer det så - WOLFGANG PLöGER - er kunstner og laver bøger på max. 1000 sider med google-søgninger over fx ´my ugly sister´, ´9/11´ og ´pearl harbour´. det er ud fra billedsøgninger, han skaber sine bøger og de udkommer i meget begrænset oplag på 3-5 stk.
det mindede om nogle af dine ting på VERA.

Signe DF anbefaler:

Offentlig forelæsning på Kunstakademiet (i Auditoriet, Peder Skramsgade 2, Opgang A, 3. sal tv, København) d. 7. januar kl. 13. Kunstneren Gregor Schneider fortæller om sit arbejde.

"Gregor Schneider arbejder primært med arkitektoniske ruminstallationer ofte ladet med psykologiske stemninger, hemmelige fortællinger og politiske dagsordner. I hovedværket Haus U R kommer denne interesse til udtryk i et arbejde mellem konstruerede rum og usynlige rum i en løbende og flydende dekonstruktiv tilstandsforandring, hvor der hverken er en begyndelse eller slutning, men kun mellemrummet tilbage."


Flere offentlige forelæsninger/andet: http://kunstakademiet.dk/kalender/