"Lad os være meget nidkære
Meget mistænksomme
Meget konservative
Meget grusomme
Ellers gør vi måske en ende på forhåbningens skubben og masen
Afkranser ukrænkede egoer
Hvor to eller tre er smedet sammen
Vil de blive til gud
- - - - - - -
Åh det er sandt
Hold dig fra mig Giv mig et skub tak
Lad mig ikke forstå dig Fat ikke mig
Ellers styrter vi måske sammen
Upersonliggjorte
Identiske
Ned i det storslåede Nirvana
Mig dig - dig - mig"
ELLER:
"Grønne ting dyrker
Salater
Til den cerebrale
Fouragørs genopblomstring
På bølgende bjerges
Prægede maver
I solen
Og blomsterprydet pladder
Knuses
Mod mine dumme sko
På veje uden dig
Går jeg
Uden ynde
Sådan som ting går"
ELLER:
"Evolutionen lægger sig ud med
Den seksuelle ligeberettigelse
Fejlberegner pænt
Ligheden
Unaturlig udvælgelse
Fremavler sådanne sønner og døtre
Som vil plapre
Ufortolkelige kodenavne
Til hinanden
Under månen
Giv dem en måde at skryde højrøstet på
I stedet for at kalde kælent
Eller omsæt latteren
Til enslydende hik
Lad dem tro at tårer
Er snefnug eller melasse
Eller alt andet
End menneskelig utilstrækkelighed
Der tigger om rygrad"
- Mina Loy, 1917
fra digt XIII, XXII og XXIX i "Sange til Joannes" oversat af Pia Juul
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar