Note on Austin Pate

Jeg kan ikke blive i København en sommer til.
Med de smalle gader, og flade ansigter, stedmoderblomsterbedet i Kongens Have osv. Ham og jeg sad i den nedslidte italienske diner på Mission Street og drak kaffe, spiste omelet. Sophia Laurens kjole på plakaten var foroven hæftet sammen med en sikkerhedsnål, under hendes løftede arme små sexede duske, mørke skygger på det sorthvide, (koralrev, grotter, Kalypso osv.) Og der sidder du, der sidder du og du blev født i et hospital i San Francisco, på grænsen til Pacific Heights, du peger det ud for mig på bænken, på dineren, hvor tit ser vi hinanden i øjnene? Leder jeg efter noget der? Hvidovre Hospital så langt væk, du ikke kan forstå det. Små venlige indrømmelser, vi er forsigtige. Min krop spændt i bilsædet gennem gaderne, Valencia, Church, længselsfuld motown on the radio. Vi læner os ind mod hinanden. Jeg kan aldrig blive i København endnu en sommer over. Husk den sætning. Husk: Hans tæt sammensidende grønne øjne, hans søvnige suk inde fra soveværelset, der slår lodret igennem dig som et dovent lyn. Husk hans hænder, og længslen imod de hænder, som du altid længes efter hænder. Og husk også den sigende bevægelse, da han pillede bark af en lang kæp, og du så på livet metaforisk if you had too. Husk hvordan Zack, Sam og ham og dig røg en joint over de 12-åriges stile, som Sam skulle grade, og hvordan Zack smuldrede potten over en stil på gult papir, sammenhæftet i hjørnet med en klips. "I learned that my class mates can rhyme, and that some of them are asians" stod der. Husk igen, husk igen, din spændte krop, en ubemærket bue imod bilens vulominøse lædersæde. You know he needs a fuck. Jeg er virkelig meget vågen! Hvad er historien her? Jeg kan ikke: Bruge flere sommre i København. Jeg sidder i San Francisco og længes mod dit vidunderlige uglede ansigt. Og vigtigt vejer også, at vi er: Forsigtige. At jeg rejser igen, hvordan det er ligegyldigt om det kun er en enkelt aften, nat, time, det er befrielsen, lettelsen, the relief, vi snakker vi siger: Alting er en bevægelse mod the relief. Jeg vil: for en kort bemærkning, opløses i dig. Couldn't that be nice? Halvmørket på en ung, smuk mands værelse er et mørke at længes efter. Hænder over bryst er et bryst at længes efter, biceps and triceps, and those hands, and that hair, and most of all, that sigh from the darkness into the hallway, da jeg stod og tørrede mit hår i din kælder, jeg sov på: Sofaen, det gjorde mig deprimeret, en drøm om bløde bjerge dækket af et tæppe af luftige, lette blomster, græs af mælkebøttefrø, hvide køer, hvordan jeg så gerne ville fodre og malke de store køer i de vanvittigt længselsfuldt morgensmukke bjerge klædt i hvid organisk pels. Det slutter her, indtil nu slutter det her, jeg ser dig igen, du ser mig igen, vi er forsigtige, jeg ved ikke hvad jeg skal tro, hvilket er hvilken som helst ung kvindes grundtilstand, så det vil jeg ikke tage så tungt. Jeg læner mig forpustet, svimmel, mere høj end af alle de joints vi har røget den sidste uge, mod væggen i garagen. Jeg tænker på dig. Jeg er helt utrolig vågen.