torsdag den 21. august 2008

Ved Bæversøen

I går aftes fandt jeg bogen ”ved bæversøen og andre dyrefortællinger” i min fars kælder. Det satte et eller andet i gang.
Jeg vidste ikke meget om bæveren, men søgte lidt og fandt bl.a. frem til dette:
Bæveren kan kaldes et individ
Den/han/hun spiser bl.a. noget der hedder bævreasp(om der er en sammenhæng eller om navnet er en tilfældighed ved jeg endnu ikke)
Mere end 80 træarter og 150 arter af urteagtige planter er registreret som bæverføde.
Dyrene/individerne lever i små familier, der som regel består af det kønsmodne par, deres et år gamle unger samt det nyeste kuld unger.

Grunden til at jeg begyndte at undersøge er denne passage i ”ved bæversøen og andre dyrefortællinger”

”Godt svaret, sagde Jabe hjerteligt. Du vil blive en førsteklasses pelsjæger, fordi du har det rette begreb om det. Hver af de måder er brugt den ene gang efter den anden af gamle pelsjægere Men der er et par fif ved det endnu. Og desuden, hvis du fanger en bæver på landjorden, har du en chance for alligevel at gå glip af den på en eller anden måde. Højst sandsynligt vil den arbejde benet af og slippe bort. Hvis det er et af forbenene som er små og spinkle, ved du, så vrider den det blot af. Og undertiden gør den også dette selv med et bagben. Jeg har fanget mange bævere, som havde mistet et forben, og som ikke syntes generede deraf. En bæver kan tåle en del forstår du ”

Jeg ved ikke om det er sandt at bævere sådan river deres egne ben af, det kunne jeg ikke finde noget om, men bemærkelsesværdig er historien i hvert fald.

Bogen kan anbefales folk som er til dramatiske dyrefortællinger



Ingen kommentarer: